”Jeg starter altid med at tænke mennesker før ’vi plejer’, reglerne eller systemet. Vi må finde løsninger, der er tilpasset de mennesker, vi skal hjælpe – plejeboliglæger, bostedslæger, løsninger for borgere på herberger og væresteder, eller åbning hos lægen efter klokken 16.”
Bo Libergren, formand Region Syddanmark
Borgerens behov kommer først
Hvordan sikrer man, at borgerne føler sig set og respekteret i mødet med kommunen og systemet?
”Se mennesket før systemet,” siger Bo Libergren og peger på sundhedsaftalerne som eksempel:
”Der står med borgeren, og borgerens behov i centrum – uden om borgeren bliver der ikke diskuteret ’hvem skal nu betale’. Det er en rigtig smuk værdi.”
Bo fortæller, “Jeg starter med ét spørgsmål: Hvad vil hjælpe det menneske foran os? Det giver mange enkle svar. Og derfor prioriterer vi jordnære greb: plejeboliglæger, faste læger til bosteder, indsatser for borgere på herberger og væresteder – og mulighed for at komme til egen læge efter kl. 16, når det passer hverdagen. I sundhedsaftalerne er borgerens behov i centrum. Vi løser først – og diskuterer økonomi bagefter. Det skaber tillid og oplevelsen af at blive mødt ordentligt.
Stabile rammer og bedre hverdag
For Bo handler økonomi ikke om tal i et regneark, men om tryghed i hverdagen. ”Medarbejdere og ledere skal kende deres (ramme-)vilkår, ikke frygte sparerunder. Det giver mest energi og ro til at finde de rigtige løsninger. Det er ikke sundt at gå og frygte en fyreseddel – eller at miste gode kolleger, f.eks. fordi der er en stor regning til Ozempic.”
Han uddyber: ”Når man sidder som medarbejder i den spidse ende, skal der være stabile rammer, som man kan stole på – det giver forudsigelighed og gør det muligt at koncentrere sig om sin kerneopgave. Og i sidste ende giver det bedre løsninger for borgerne.
Psykiatrien tæt på livet
Et område ligger Bo særligt på sinde: psykiatrien. ”Psykiatrien har tidligere været lavt prioriteret. Det er den ikke mere. Men vi har et efterslæb i form af mangel på speciallæger i psykiatri og børne- og ungepsykiatri. Mange borgere rammes over et livsforløb. Og vi har uanstændigt lange ventetider aktuelt. Så det er vigtigt – for mange.”
Han peger på nye samarbejder som en del af løsningen: ”Vi prøver at vurdere, hvem der først har brug for hjælp. F.eks. aftaler med privatpraktiserende psykiatere om at bruge en dag om ugen på at se nye patienter – vurdere, hvem der skal ind, hvem der kan gå hos egen læge, evt. med supervision, og hvem der skal ind i sygehuspsykiatrien. Men igen: Manglen på speciallæger er vores største udfordring.”
Samarbejde er vejen
Et stærkt sundhedsvæsen bygger på fælles beslutninger med patienten, tæt samarbejde med pårørende – og på de frivillige kræfter, der kan noget andet end de professionelle.
Jeg er stolt af indsatser som frivillige på FAM i Odense, Det Kærlige Måltid, PedroLæserne i Esbjerg, Svanen Ungecafé og Ællingen på OUH. Regionen har frivilligkoordinatorer, så vi systematisk kan koble kræfter – og vi understøtter Headspace, TUBA og Røde Kors, når det gavner borgerne. Sammen skaber vi mere menneskelig nærhed i hverdagen.
Mit løfte: ro, retning og resultater
Jeg håber, at meget “bare virker”. Når borgere oplever sammenhæng og medarbejdere har arbejdsro, er vi på rette vej. Mit løfte er enkelt: Jeg anstrenger mig hver dag for at gøre et godt sundhedsvæsen bedre – med nærhed, ordentlighed og ansvar.
Når Bo bliver spurgt, hvad han håber, borgerne vil kunne sige om ham om fire år, svarer han:
“Hvis få ved, hvad jeg har gjort, er arbejdet lykkedes!
Når sundhedsvæsenet virker – og har mennesket først, så kan det som en god oplevelse selvom du er syg. Det er når, det ikke virker du virkelig opdager det.
Men vi må gerne være kendt for at gøre det bedst mulige for patienter og borgere.” Når jeg går på arbejde hver dag, så anstrenger mig for at gøre et godt sundhedsvæsen bedre. Helt enkelt – for mig er dét sund fornuft.
